Indhold

l. Afsnit
VERDENSANSKUELSEN ...15

2. Afsnit
LIVSANSKUELSEN ...19
Bevidsthed, skæbne og viljeføring ...25
Livets vej gennem evigheden ...33
Menneskets position og fremtiden ...47
Mennesket og guddommen ...54

3. Afsnit
KONSEKVENSASPEKTET ELLER
DEN MORALSKE DIMENSION ...59
Træk af den kosmiske verdensordens
moralske dimension  ...62
Spørgsmålet om bevis ... 69
Efterskrift ...73
Ordforklaring ...74
Litteraturfortegnelse ...78

Martinus

.

»Martinus er Danmarks offentlige hemmelighed«, udtalte stjernejournalisten Edith Ryssel engang i 60'erne og hentydede hermed til den kendsgerning, at de fleste på et eller andet tidspunkt var stødt på Martinus' navn uden rigtig at blive klar over, hvad det egentlig stod for.

Dette er for så vidt også situationen i dag. Dog med den tilføjelse, at begrebet nu stadig hyppigere dukker op i forskellige sammenhænge. Endog i akademisk regi, repræsenteret ved bl.a. et cand. phil. - speciale om de erkendelsesteoretiske relationer mellem Martinus og den amerikanske filosof Alfred N. Whitehead, antaget ved Odense universitet i 1993.

Da Martinus' arbejde i høj grad har samfundsmæssig betydning - endda i meget positiv forstand - er det for enhver betragtning ønskeligt, at kendskabet til dets indhold af ideer og synspunkter bliver bedre kendt af offentligheden. Ikke nødvendigvis i den hensigt at vinde tilhængere for det, men snarere som grundlag for en stillingtagen til det på tidens betingelser.

Den her præsenterede introduktion søger at imødekomme dette behov på en overkommelig måde, idet den kort og enkelt præsenterer hovedpunkterne i det virkelighedsbillede, Martinus gennem et langt og virksomt liv har tegnet, og som i dag er kendt under navnet Martinus' kosmologi.

Teksten påtager sig udtrykkeligt ikke at forsvare eller nærmere argumentere for de præsenterede synspunkter, men fremlægger dem blot i en overskuelig sammenhæng. Til gengæld foreligger der en omfattende litteratur, der henvender sig til enhver, der måtte ønske at foretage en mere kritisk undersøgelse af det kosmiske verdensbillede. En oversigt over denne litteratur findes sidst i
bogen.

PBJ
 

Martinus - en moderne
mystiker

Barndom og opvækst

Martinus er født i Vendsyssel i byen Sindal, der i dag er kendt for sine 100 springvand.

På fødselstidspunktet i 1890 var forholdene dog anderledes, idet Sindal dengang kun var en lille stationsby i en forholdsvis fattig egn af landet.

Opvæksten fandt sted under yderst beskedne forhold, og som født uden for ægteskab kom Martinus tidligt ud at tjene som hyrdedreng hos egnens større og mindre bønder.

Martinus - 1901
Optagelse:
J. Christensen, Sindal

Uddannelsesmæssigt startede han i den lokale landsbyskole, der efter tidens normer begrænsede sig til at bibringe sine elever elementære færdigheder i dansk og regning samt kristendomskundskab. Senere gennemførtes en uddannelse ved mejerivæsenet, hvortil han var knyttet frem til 1922. Det var alt, og set på denne baggrund er det kosmiske virkelighedsbillede under alle omstændigheder en bemærkelsesværdig præstation fra Martinus side. Det så meget mere som det i sin helhed er både originalt og enestående og dermed uden for rækkevidde af kundskaber/ der kunne være tilegnet ved selvstudium af fx filosofi og videnskab.

I sin fine lille bog »Omkring min missions fødsel« redegør Martinus selv for de omstændigheder der er grundlaget for hans senere virke som forfatter og foredragsholder samt fortaler for humanitet og næstekærlighed i samtlige livets forhold.
 

Et åndeligt gennembrud

Sammenfattende kan det her oplyses at han i foråret 1921 uventet for ham selv, blev genstand for en række stærke åndelige oplevelser, der overraskende åbnede for dybtgående indsigt i både kristusmysteriet og gudsmysteriet. Men hvad der var endnu vigtigere: gennem de pågældende oplevelser åbnede også helt nye mentale evner sig for ham; fx evnen til at 'se' gennem den fysiske virkelighed dl fordel for afdækningen af en bagvedliggende parafysisk/åndelig virkelighed, der dannede grundlag for livets uforgængelighed og der­med også personlig udødelighed for hvert eneste livskvante eller levende væsen i tilværelsen.

Martinus 1921
Kilde: Ukendt

Endnu dybere indtryk gjorde det dog på ham, at han til sin egen forbavselse på en eller anden måde havde fået adgang til et grænseløst ocean af viden, som han frit kunne øse af. I samme øjeblik, han for sig selv stillede et spørgsmål, meldte svaret sig klart og tydeligt i bevidstheden, og det ganske uanset hvilken form for spørgsmål han forsøgte sig med. Han var så at sige blevet forbundet med en universel, guddommelig databank, som tilsy­neladende ubegrænset stod til hans rådighed. Og med denne som baggrund var han blevet sin egen kilde til viden og visdom. Han var med det græske ord for denne tilstand blevet en mystés, eller med den moderne version af dette udtryk: en mystiker. Dvs. et menneske, der har sin viden inde fra sig selv, fra sit eget indre.

Herved slutter han sig historisk til rækken af tidligere kristne mystikere så som Mester Eckehart, Nicolaus Cusanus, Jakob Bohme og Emmanuel Swedenborg, hvilke han efter forfatterens mening ved sit værks omfang, klarhed og logiske sammenhæng alle overstråler.
 

Det kosmiske
virkelighedsbilledes tilblivelse

Ikke overraskende blev Martinus med sine nyvakte evner hurtigt optaget af spørgsmålet om, hvad han kunne bruge dem til, samt i mindst lige så høj grad, i hvilket omfang han havde lov til at bruge dem. For som landet lå, havde han også pludselig fået adgang til en viden, der i de forkerte hænder kunne medføre ufattelige ulykker og rædsler for menneskeheden (ukendte naturkræfter og -love, sort magi m.v.).

Men også her meldte svaret sig hurtigt og præcist: hans opgave bestod i afdækningen af et nyt virkelighedsbillede så langt, at det kunne komme til at tjene som den inspiration og impuls for menneskeheden der gradvist tilskyndede den til at træde ind i en accelererende moralsk udviklingsfase, som med tilslutning fra efterhånden alle mennesker engang i fremtiden ville resultere i dannelsen af et fuldstændigt nyt menneskesamfund på Jorden - et rigtigt menneskerige hævet over enhver form for nød, fattigdom, sygdom og elen­dighed.

Med baggrund i dette påbegyndte Martinus arbejdet med at formulere et sådant nyt virkelighedsbillede, vel vidende, at det kunne få svære kår i begyndelsen. Dels var han helt utrænet i at udtrykke sig inden for sådanne områder, som der her var tale om - det være sig mundtligt som skriftligt - og dels fandtes der af gode grunde ofte slet ikke ord i sproget, der kunne udtrykke det nye virkelighedsbilledes kendsgerninger og fænome­ner, således at han selv måtte skabe dem. Og endelig måtte han med hensyn til alt det nye være forberedt på både skepsis og modstand, når han nåede frem til at kunne fremlægge resultatet af sit arbejde for offentligheden - ja, måske ligefrem fjendtlighed og forfølgelse, idet det både direkte og indirekte gjorde op med en lang række trossætninger og normer inden for den eksisterende virkelighedsopfattelse.

Det gik dog ikke så galt, og alle vanskeligheder blev lykkeligt overvundet. Bl.a. ved at han tog to forskellige fremstillingsformer i anvendelse, der indbyrdes supplerede hinanden, nemlig én baseret på sproget og en anden grundlagt på en speciel symbolteknik, han selv udviklede (se eksempel side 55).

Martinus arbejdsevne var betydelig og hans energi næsten ubegrænset. Med fire timers søvn som almindelig norm startede hans arbejdsdag kl. 4 om morgenen, og i mange år varede den ved til trætheden omsider meldte sig langt hen på de sene aftentimer.

Martinus 1961
Foto PBJ

Som resultat af denne arbejdsindsats kunne Martinus ved slutningen af sin bane se tilbage på et livsværk, der foruden næsten 40 større og min­dre bøger samt mere end 100 store farvelagte sym­boler også omfatter utallige foredrag, kurser og artikler, hvortil kom et meget stor antal samtaler med mennesker, der enten havde personlige pro­blemer, de søgte råd for, eller som blot var interes­serede i at drøfte verdensbilledets indhold og en­keltheder med ham. Således befinder også forfat­teren sig i gæld til mange timers personlig under­visning hos Martinus gennem det meste af et 10-år.

Den 8. marts 1981 døde han mæt af dage i en alder af næsten 91 år. Forinden havde han skænket alle sine rettigheder og ejendele til en selvejende institution, der i dag bærer hans navn.
 

Virkelighedsbilledets arkitektur

Af hensyn til overblikket er det hensigtsmæssigt at opdele fremstillingen af det kosmiske virkelighedsbillede i tre hovedafsnit: en verdensanskuelse, en livsanskuelse og en morallære. Heraf tegner de to første et signalement af henholdsvis verdens og livets måde at være indrettet på, hvorimod det tredie handler om det, man kunne kalde virkelighedens konsekvensaspekt. Dvs. de følger, virkeligheden har for alt og alle, som er i berøring med den, og som dermed også er bestemmende for et begreb som 'den ideelle adfærd'.

Herved forstås en adfærd, der er maksimalt i harmoni med verdens og livets indretning og på dette grundlag giver løfte om et tilsvarende ideelt udfald af den enkeltes samspil med virkeligheden, således at den pågældende adfærd kan betragtes som forbilledlig og efterstræbelsesværdig.

Forslag til læse-strategi

På de følgende sider vil læseren for alvor komme i berøring med den store tankebygning, Martinus har rejst.

Forfatteren har inden for bogens rammer tilstræbt en så klar og enkel fremstilling som muligt, men har naturligvis samtidig måttet tage hensyn til stoffets meget betydelige omfang. Dette har uundgåeligt medført, at teksten er præget af en vis informationstæthed, således at det måske kan vise sig hensigtsmæssigt at tage den i små portioner ad gangen.

Brugen af fremmedord er så vidt muligt blevet undgået, men enkelte steder har de ikke været til at komme uden om. De findes imidlertid alle optaget i en liste med tilhørende forklaring side 74.

Noget af det første, der via de nyvakte erkendelsesevner gik op for Martinus, var den kendsgerning, at verden og virkeligheden bag den farverige overflade er uhyre enkel i sit grundlag og sin opbygning. Han siger herom følgende:

I sin dybeste grund er verden dannet af tre universelle principper eller elementer: tomhed, energi og bevægelse. Af disse består simpelt hen alt:
stof, liv, bevidsthed, ånd - kort sagt ALT. Kan det næsten være enklere?

I praksis er de tre elementer imidlertid gensidigt vævet ind i hinanden og danner herved en uadskillelig enhed - et tre-enigt princip.

Trods deres treenige relation er verdensbygningens tre elementer kendetegnet ved forskellig funktionel værdi eller status.
Højst rangerer tomheden, der har status som en årsagsløs årsag til alt andet/ der eksisterer i tilværelsen.
Dernæst kommer energien, der eksistensmæssigt har sit grundlag i netop tomheden.
Og endelig følger bevægelsen, der befinder sig i gæld til tomheden og energien i forening og således har status som en virkning af disse to principper under ét.

Som et yderligere udtryk for tomhedens og energiens fælles præstationskraft fremviser verdensbygningen forskellige ansigter eller aspekter, hvoraf særligt tre skal tages i betragtning i denne præsentation. Det drejer sig om den fysiske/ den parafysiske og den åndelige version af virkeligheden.

Heraf kan den fysiske og den parafysiske version groft beskrives som to forskellige, rent objektive frekvensområder inden for energiens domæne. Den tredje version - åndens verden - er derimod resultatet af et raffineret, men samtidig obligatorisk samspil mellem tomhedens og energiens to principper indbyrdes - et resultat af rent subjektiv (Note 1) natur.

En vigtig konsekvens af verdensbygningens åndelige aspekt er eksistensen af fænomenet LIV. For mere end noget andet befinder LIV sig i gæld til netop begrebet ånd. Og da ånd som følge af det treenige princips funktionsmåde er almindeligt udbredt i verdensaltet, er dette ikke bare et dødt energi- og stofocean, men en levende virkelighed af ufattelige dimensioner.

Med konstateringen af åndens princip som en del af den gældende verdensorden leder verdensanskuelsen naturligt frem til livsanskuelsen, forstået som en redegørelse for lige præcis LIVETS måde at være indrettet på.

 

D E N   S T O R E   F Ø D S E L
 

 Tilbage til teksten